Om mig

Mit virke og forfatterskab

Intuitivt har jeg altid vidst, at jeg var her for at hjælpe med at skabe syntese og bygge bro mellem denne og den åndelige verden. ”At manifestere noget af himlen på jorden,” er de lidt fragmenterede ord, jeg ofte har hørt for mit indre øre.

Jeg har gået hele vejen selv

For nogle år siden førte livet mig derhen, hvor jeg gennem en stor sorg fik åbnet mit hjerte. Døren åbnede sig til en tilstand, som jeg ikke anede eksisterede. En kontinuerlig strøm af kærlighed og dyb, indre ro tilflød hver en del af mig. Mine sanser åbnedes tifold – at gå med bare tæer på græsset blev en oplevelse, som sprængte alle kendte rammer. Det var, som om verden pludselig vibrerede i ét stort, potent nu. Hvor der før var frygt og hårdhed, strømmede nu kun kærlighed og medfølelse gennem hver en celle af min krop.

Mødet mellem følelse og fornuft åbnede sluserne på vid gab, og idéer om færdige bøger begyndte at strømme ned. Ofte følte jeg en usynlig hånd i ryggen, der nærmest skubbede mig hen foran tastaturet for at nedfælde det, som skulle manifesteres– især når verden kaldte på mig med mere eller mindre gyldige gøremål. Særligt da jeg skrev min skønlitterære bog ”Når bare du lever længe nok,” var det ofte svært at følge med på tasterne, og af og til var der ord, jeg måtte slå op, fordi jeg ikke kendte betydningen af dem.

Jeg har i den grad følt mig guidet og inspireret fra den anden side, da jeg først lærte at GIVE SLIP og ÅBNE OP.
Derfor er denne proces en integreret del af alt, hvad jeg skriver om. For når vi lærer at åbne døren til vores indre, har vi mulighed for at træde ud og blive til dem, vi i virkeligheden er – og oven i købet at bære vores lys med ud i verden. Sikken en gave!

AT finde sin stemme

Vi har alle brug for en stemme. Vi har alle brug for at vende indtryk til udtryk. Hver især har vi vores unikke måde at udtrykke os på.

Vi kan sagtens leve i denne verden i hele og halve liv, hvor vi vælger at overhøre vores indre stemme. Men det er min klare erfaring, at på et tidspunkt bringer livet os derhen, hvor vi bliver kaldet til at lytte til vores kald og formål. Derfor kan du med fordel være nysgerrig på: Hvor er DU i flow (dér hvor du glemmer tid og sted)? Hvor er du allermest DIG i verden? Hvad bliver ved at kalde på DIG?

Jeg ved, hvor jeg er allermest MIG i verden, hvor JEG er i flow, og hvad der kalder på MIG: Det at skrive:

”For nu ved jeg, at jeg ikke kan ikke være mig i denne verden uden at skrive. Så enkelt er det! Det er en del af mit formål. Det er mig, når jeg er genforbundet med mit Selv i højeste potens. Det er en del af min sjæls formål. Det er det, som kalder på mig. Når jeg skriver, lykkes det mig for alvor at få de to bjælker i korset til at mødes – den vertikale bjælke, som peger opad mod det spirituelle og den horisontale, som peger udad mod denne verden og menneskene i den. Lige dér, hvor de mødes, dér skriver jeg. Lige dér opstår et enormt potent felt af uanede muligheder. Lige dér forsvinder tid og sted. Lige dér træder jeg ind i flow og bliver ét med min væren.

At det ikke altid har været nemt at forene de to i mit liv, den vertikale og den horisontale bjælke, det skal guderne vide: The mastery of life is to find the cross point.”

– Uddrag fra “Træd ud som den, du er”

Iben Dam